Ved starten af Naturmødet var det tydeligt, at mødet nu er blevet et omdrejningspunkt for politikudvikling og toppolitikeres tilstedeværelse.
Partierne står i kø med politiske udspil op til Naturmødet. Men også regeringen møder talstærkt op. stats- og miljøministeren var med blandt andet med til åbningen.
Statsministeren holdt som allerede omtalt åbningstalen med fokus på langt mere natur, skovrejsning, bedre vandmiljø og meget andet.
Også havets minister, miljøminister Magnus Heunicke, var tilstede blandt andet i debatter om mere skånsomt fiskeri, mindre kvælstof og bedre havmiljø.
I en pause mellem de mange hektiske møder kiggede Magnus Heunicke ned i det lokale socialdemokratiske telt til en kop kaffe med sin mangeårige ven og kollega, det lokalvalget folketingsmedlem Rasmus Prehn.
– Naturmødet har vokset sig til en kæmpe begivenhed, der ikke alene trækker mange mennesker til, men også skubber den politiske dagsorden. Det skal vi være stolte over i Hjørring Kommune og resten af Nordjylland, siger Rasmus Prehn.
Link til relateret artikel
Statsminister Mette Frederiksen åbnede Naturmødet 2024 i Hirtshals