Lokalt fylder Naturmødet bogstavelig talt og helt konkret meget både i Hirtshals og resten af Hjørring Kommune. Landsdækkende medier kender også til eventen og omtaler den, men alligevel undrer den manglende opprioritering af Naturmødet.
Charlotte Eckhardt Møgelmose med rødder i havnebyen skriver således på Facebook, at mange i Aarhus slet ikke har hørt om Naturmødet. Hvis det er et generelt billede, så kan den kritik med rette adresseres til Hjørring Kommune, som måske ikke har været skarpe nok til PR syd for Limfjorden.
På samme måde undrer folkeskolelærer Lene Bjørn Sørensen sig over den manglende prioritering af Naturmødet hos DR og TV2. Naturmødet er nemlig ifølge hende meget mere interessant og betydende i forhold til de kolossale klima-og naturudfordringer, vi står midt i, end Folkemødet på Bornholm.
Alligevel er medierne altså milevidt fra at dække Naturmødet i den grad, det fortjener, skriver Lene Bjørn Sørensen, idet hun adresserer de to mediehuse ved at tagge både DR1 og TV 2. Heldigvis har landspolitikere og partiledere for længst fået øjnene op for vigtigheden af at deltage i Naturmødet.
Find hele programmet til Naturmødet.
Link til et par af mange tidligere artikler
NATURMØDET: Statsministeren holder igen åbningstalen i Thunderdome