Jakob Dyrman fra Venstre har lørdag i Europabevægelsens telt været i debat med Henrik Bach, der er CEO og partner i Ny Vraa.
Sidstnævnte virksomhed er specialiseret i pil og har blandt andet et innovativt produkt, som er et økologisk og spagnumfrit Pilekompost.
Problematikken i den kontekst er, at Ny Vraa ikke får samme goodwill som for eksempel biogas og kan heller ikke få samme goder i form af tilskud, da produktet er så nyt.
Begge blev da også enige om, at det er meget bureaukratisk fra EU’s side, men Henrik Bach mente desuden, at det går for langsomt.
Jakob Dyrman har derfor tilbudt ham at komme til Bruxelles, hvor de kan få en grundigere snak. Hvis vel at mærke, danskerne den 9. juni stemmer Jakob Dyrman ind i Europa-Parlamentet.
Jakob Dyrman er nemlig Venstres nordjyske kandidat til Europa-Parlamentet – og man kan læse mere om ham på jakobdyrman.dk