Spar Nord Fonden har igennem mange år været den største aktionær og ejer omkring 20 procent af Spar Nord.
Det solide overskud, som banken skaber, kommer så i vidt omfang ud til fonden, som dermed har gode muligheder for at give donationer til lokalsamfundet.

Ud over de allerede nævnte modtagere faldt der også mandag pæne donationer ned i turbanen hos både Skallerup Vennebjerg Idrætsforening (SVIF) og Naturmødet i Hirtshals.
– Vi er enormt glade for fondens støtte og ser frem til at skabe endnu et Naturmøde med fællesskab, unge og naturen i centrum, lyder det fra Leif Lund Jakobsen.
Samme taknemmelige toner lød der fra Emma Handrup, som modtog donationen på vegne af SVIF, der gerne vil investere i nye mål til futsal i Skallerup Hallen.
Link til relateret artikel