Traditionen tro samles medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening og andre interesserede til hyggeligt samvær og naturpleje for at give naturen bedre vilkår på Kildeengen i Sct. Knuds Kilde.
Foreningen har sat to arbejdsdage af til forårsarbejdet, hvor de i visse områder fjerner de planter, som skygger for mere attraktive planter. Man lader pletter stå, så dyr, fugle, sommerfugle og insekter stadig har levesteder, og man lader arealer med spændende planter stå, så de kan blomstre i fred. Der skal slås med le, og der skal rives sammen i dynger. Kommunen sørger for bortkørsel af dyngerne.
Har du lyst til at deltage, så mød op i Sct. Knuds Kilde. Der vil være leer til rådighed, men har du egen le, rive eller greb, er du velkommen til at tage disse med. Medbring gerne arbejdshandsker, praktisk tøj til vejret, gummistøvler eller andre vandtætte sko.
Sct. Knudsby Borgerforening, Hjørring Kommune og DN Hjørring er sammen om arrangementet.
Kom og være med til at give naturen en hjælpende hånd og få selv en hyggelig dag i godt selskab.
Der bliver to muligheder for at hjælpe.
– Torsdag den 30. maj kl. 15-17
– Lørdag den 1. juni kl. 9-12
Alle er velkommen