Freja Ejendomme sætter nu Bunken Strand Camping i Nordjylland til salg. Campingpladsen er beliggende i smuk natur, omkranset af skov og med direkte adgang til klitterne og familievenlig badestrand.
Bunken Strand Camping råder over 700 pladser og 9 hytter. Derudover har den 3-stjernede campingplads fire servicebygninger med blandt andet badefaciliteter og møntvask, tre store legepladser, minigolf, grillbar, butik og reception. Der er på pladsen desuden bolig til en fremtidig ejer eller forpagter.
Bunken Strand Camping er beliggende 14 km. fra Skagen og ca. 6 km. fra Råbjerg Mile.
I det eftertragtede ferieområde finder man flere populære destinationer i køreafstand, blandt andet Fårup Sommerland, Ørnereservatet og Nordsø Oceanarium.
Per Kondrup, salgschef i Freja Ejendomme siger: ”Vi glæder os meget til at få denne perle på markedet. Omgivelserne og placeringen bliver nærmest ikke bedre, og så er der tale om en meget attraktiv og flot campingplads med mange gode faciliteter og masser af aktiviteter til gæsterne, ikke mindst børnene. En rigtig flot campingplads der formentlig vil generere meget interesse”.
Bunken Strand Camping har været ejet af Naturstyrelsen frem til 2020. Som en del af planen om at frasælge 18 statslige campingpladser, er Bunken Strand Camping nu overdraget til Freja Ejendomme, som i samarbejde med Campingmæglerne står for salget af pladsen.
Bunken Strand Camping udbydes til kr. 20 mio. og for aftale om besigtigelse bedes man kontakte Campingmæglerne på tlf. 2819 0010. Se mere på https://campingmaeglerne.dk/bunken-strand-camping/
Fakta om Bunken Strand Camping
Grundareal: Ca. 200.000 m2
Kontantpris: Kr. 20.000.000
Adresse: Aalbækvej 288, 9982 Aalbæk