Foreningen Jordforbindelsen har gennem flere år faciliteret “Mændsyssel – Mænd Mødesteder i Vendsyssel”.
Vores deltagere kommer fra Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune, Jammerbugt Kommune og Aalborg Kommune.
Med foreningens normale virkeområde er det selvfølgelig natur, håndværk, bushcraft og så videre, der er i fokus.
Men vi glæder os rigtig meget til at samarbejde omkring naturtræning for mænd.
Mange mænd har knas med knæet, ondt i hoften eller andre skavanker, der gør det svært at finde motionstilbud, som passer til dem. Aktiviteter, hvor det ikke handler om at komme først eller springe højest. Og hvor der er tid til at sætte tempoet ned og holde en pause, så alle kan være med.
Det vil Foreningen Jordforbindelsen gøre noget ved. Derfor inviterer de sammen med Gigtforeningen, DGI Østjylland og Mænds Mødesteder til et par timer, hvor du kan prøve Naturtræning sammen med andre mænd.
Arrangørerne håber naturligvis, du bliver bidt af det – og får lyst til at blive en del af et rart og aktivt fællesskab i de andre tilbud i Foreningen Jordforbindelsen og Mændsyssel – Mænds Mødesteder i Vendsyssel.
Dagens program
Kl. 10.00: Velkomst ved Gigtforeningen, DGI og Mænds Mødesteder
Kl. 10.15: Træning for mænd i naturen
Kl. 11.15: Fællesspisning
Kl. 12.00: Tak for i dag
Arrangementet foregår udendørs – så klæd dig på efter vejret. I praktisk tøj, så du kan være aktiv og holde dig varm til fællesspisningen.
Tilmeld dig allerede i dag – og få gerne en kammerat til at gøre det samme.
Så kender du en mand, der har knas med knæet, ondt i hoften eller andre skavanker, så er du meget velkommen til at dele denne begivenhed.
Mødested: Spejderskoven Fjelsted mellem Hjørring og Sindal.
Tidspunkt: Lørdag 12/10 kl 10-12