Torsdag blev det ikke til den eftertragtede David mod Goliat historie i Park Vendia. Trods hjemmeholdets bedste indsats må spillere og træner erkende, at Skanderborg AGF trak det længste strå i det, der blev sæsonens sidste kamp.
Det var en kamp, hvor Elitesport Vendsyssel aldrig rigtig fik fodfæste. Første halvleg endte med, at hjemmeholdet var bagud med 11 point, og selvom de kæmpede hårdt i anden halvleg, måtte vendelboerne se sig slået med en endelig score på 19-30.
Holdet takker alle, der støttede dem på lægterne torsdag og igennem hele sæsonen. Deres opbakning betyder alt for holdet, og de er dybt taknemmelige for tilskuernes tro på holdet.
Foto: ESV.