Frustrerede sommerhusejere og andre borgere har i NordsøPosten gentagne gange advaret om udviklingen med erosion af kyst og klitter på strækningen mellem Kjul og Uggerby og ved Tversted. Vi bad på den baggrund om en kommentar fra udvalgsformand Søren Homann (C) ved Teknik og Miljø hos Hjørring Kommune.
– Erosion på vores kyst er en stor udfordring. Vind og vejr er hård ved vores kystlandskab. Det er der egentlig ikke noget nyt i. Både på historiske billeder, fortællinger om de gamle dage med masser af klitter og de nedslående billeder på blandt andet googlemaps viser hvor der bliver taget et bid af vores flotte landskab, lyder det fra udvalgsformanden.
– Ikke desto mindre, så er det er et problem, vi i Teknik- og Miljøudvalget ser på med stor bekymring. Vi sidder ikke selv med de vise sten, så vi bliver nødt til at lytte til eksperter på området. Hvor stor en indvirkning en kommende haveudvidelse vil have på vores kyststrækning, hvilken påvirkning gør en eventuel hård kystsikring på de områder hvor der ikke kystsikres. Her skal vi have eksperterne på banen, fastslår Søren Homann.
– Hvor og hvordan får vi mest ud af vores sandfordring og ikke mindst planlægning af et maritimt indvindingsområde? Der er opgaver nok, og jeg kan forsikre om, at vi knokler for at finde den rigtige løsning og gerne hurtigt, slutter Søren Homann.
Tidligere er sandet fra oprensningen og uddybningen af indsejlingen ved Hirtshals Havn blevet sejlet til Lønstrup, men efter NordsøPostens seneste henvendelse til Kystdirektoratet og Hjørring Kommune er fartøjet Balder R flere gange set pumpe sandet ud i Tannisbugt ved Kjul.
Udvidelserne af Hirtshals Havn har da også været beskyldt for at være årsag til den voldsomme erosion af kysten og manglen på sand lige præcis på strækningen mellem Kjul og Tversted.
Link til relaterede artikler
Per Holm Nørgaard: Havnen efterlever myndighedernes instruktioner
Det er nogle helt ududelige bemærkninger, der så i det mindste burde dække hele kommunens kyst.
Det helt mærkelige er, det faktisk er allerede velbelyst simpel hydrologi på en relativt enkelt kystlinje.
Det bliver endnu mere mærkeligt, når man endog selv har udbygget fra en mole til en bedre mole en dernæst en havn og en større havn.
Måske har man så hjeller ikke lagt mærke til tømningen af husmoderstranden og tror sandet i sejrenden er faldet ned fra himlen og i hvert ikke er taget fra det klassiske bagland fra Kjul strand og nordover.
De flere storme med højere bølger og den stigende vandstand er også ignoreret.
Så det er ikke noget med de vises sten at gøre. Det kolde faktum er, at ødelægger man naturen, hvor der også er nogle stakkels sommerhusejere, så bør dem, der ødelægger også rydde op og reparere.
Det burde efterhånden være dansk standard i al slags erhverv og også i resten af landet.
Når man så formaster sig til at vise, hvor pengne burde komme fra, så får man her at vide, at ens tanker om dette er intetsidgende.
Svaret er vel Ja. Der er tale om uvidenhed og ligegyldighed, når man må lave ting om selv og end ikke ser, der mangler strøm til de mange elbiler og Putins gas nok bliver dyrere.
Man kan ganske nemt fast spare adskillige 100 millioner på den samlede energi regning.
Så for mig er Søren Homann en meget almindelig bekvemmelsesflygtning. Var det fodbold, så gav kluntede hjørnespark mål.