De sidste forberedelser var i højeste gear fredag formiddag forud for Hjørring Messen 2025, der holdes i weekenden den 25. og 26. oktober i Hallen Park Vendia og Fiberhallen.
– Det bliver en fed messe med 60 stande. Udstillerne har virkelig gjort sig umage for at gøre det til noget ekstra i år, siger koordinator Per Bach Nielsen på egne og arrangøren Hjørring Håndbolds vegne.
Det er NordsøPostens udsendte helt enig med ham i, for der er lagt op til et brag af en messe med spændende og levende stande, som tilmed står klar med masser af gode tilbud, endnu flere smagsprøver og gode bud på både stort og små.
NordsøPosten har allerede fortalt en del om Hjørring Messen 2025, og vi er naturligvis også med, når der i weekenden kommer mange tusinde besøgende.
Mange af udstillerne har allerede udleveret op mod 5000 fribilletter, og der kan ved indgangen købes billet for et symbolsk beløb, så man også på den måde støtter Hjørring Håndbold.
Det kan man også ved at prøve lykken i tombolaen, som bugner af flotte gevinster fra udstillerne.
Hjørring Messen 2025 holdes med 60 stande i weekenden den 25. og 26. oktober i Hallen Park Vendia og Fiberhallen på adressen Thomas Morilds Vej 11 i Hjørring. Udstillerne er klar med et væld af lækre smagsprøver og masser af konkurrencer med muligheder for at vinde alt muligt spændende.
Du kan følge optakten til Hjørring Messen 2025 på NordsøPosten og på Hjørring Messen 25 på Facebook



