En lille håndfuld af drengene fra Ungdomsforeningen Nemizis klarede arbejdet med opsætning af julepynt til alles store tilfredshed hos Hotellet på Nørregade i Hjørring.
– Jeg skal love for, at der blev kræset om os, da vi ankom kom der et lille bord ud med varm kaffe, lækker kage, og en skål med slik. Der skulle lyskæder i alle vinduer og omkring baldakinen, fortæller Kim Ostenfeldt Colditz.
– Vi startede klokken 10 og klokken 13.00 var der dækket op til os i gårdhaven, og der ventede os en lækker menu og æblekage til dessert. Vi var så mætte, at vi næsten ikke kunne arbejde videre, men klokken 15.30 var vi færdige, uddyber Kim Ostenfeldt Colditz.
Jobbet fik foreningen igennem Jada Group ApS ogJesper Runge Eschen Clausen.