Ungdomsforeningen Nemizis og Boldklubbens Venner er i disse dage i fuld sving med deres del af de omfattende forberedelser til Naturmødet 2023. Ungdomsforeningens medlemmer havde dog heldigvis også tid til at hygge sig under det store arbejde.
I lighed med tidligere år er de unge mennesker i gang med at bygge en kæmpe pallescene i teltet Bølgen, der rummer scenen Thunderdome på Sydvestkajen. Helt nemt var det næppe de første år, da alt på forhånd er designet og tegnet, så alle højder, rækværk og niveauer af sikkerhedshensyn skal følge en detaljeret tegning. Eftersom alle besøgende skal kunne gå rundt over det hele, skal alle pallers toppe og sider skrues solidt sammen.
![Frivillige knokler før Naturmødet 2023 8](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/05/Boldklubbens_Venner_2_657x493.jpg)
Endelig har også Boldklubbens Venner, som er en forening af frivillige til støtte for Hirtshals Boldklub, været i gang med at rejse teltet Skibet på Den Grønne Plads. Teltet skal i lighed med tidligere år rumme scenen Life.
Hatteløft for alle de frivillige, der knokler for de mange events og arrangementer i Hirtshals.