NordsøPostens app er ikke længere tilgængelig for download, men vil fortsat fungere hos dem, der allerede har den på deres mobiler.
Beslutningen kommer efter en grundig evaluering, hvor det stod klart, at appen ikke har levet op til de forventninger, som vi havde til dens funktionalitet og brugeroplevelse. Selvom intentionerne var gode, da vi skabte og lancerede den nuværende app, har vi simpelthen måttet erkende, at løsningen ikke har givet den værdi, vi ønskede.
Lukningen af adangen til at hente app’en markerer imidlertid slet ikke et farvel til digitale ambitioner. Tværtimod. Allerede nu arbejdes der målrettet på en ny og forbedret version af netavisen, som forventes lanceret i 2026. Den kommende platform vil bygge videre på den nuværende sides styrker og tilbyde en endnu mere responsiv og fleksibel brugerflade, der tilpasser sig sømløst til både mobil, tablet og desktop.
Vi ser frem til at præsentere en løsning, der i endnu højere grad matcher moderne medievaner og teknologiske muligheder. Vores mål er at skabe en digital oplevelse, der i endnu højere grad end nu er intuitiv, hurtig og inspirerende, uanset hvilken enhed man bruger.
Indtil da fortsætter netavisen som hidtil via den eksisterende webplatform, som fortsat tilbyder en brugervenlig adgang til nyheder, reportager og lokale fortællinger.
Arbejdet med den nye platform ligger i trygge hænder his Henrik Risager i Mediehuset Hirtshals, mens netavisen fortsat vil blive hostet hos ligeledes lokale Montes i Hjørring.


