BHE i Bindslev har inviteret Nissemor og Nissefar til at besøge Bindslev igen. Nisserne er ved at forberede sig til endnu en tur rundt i Bindslev.
Denne gang vil de samle juleønskelister ind fra alle børnene i Bindslev. BHE har sørget for, at nisserne kan udlevere en slikpose til alle de børn, der møder op ved deres stoppestederne.
De voksne må meget gerne aflevere et postkort – helst et julekort til Nisserne.
Børnenes juleønskeliste vil nisserne lægge i den store postkasse på torvet.
Flere af byens butikker og virksomheder har sponsoreret julegave til børn og voksne. Der vil blive trukket lod bland alle ønskelister og julekort søndag den 20. december.
Nisserne glæder sig utroligt meget til at komme ud og hilse på borgerne i Bindslev. I ventetiden har de repareret sokker, bagt nellikebrød og pyntet deres værksted op indtil de skal ud og samle ønskelister og julekort ind fra børn og voksne.
Nissemor fortæller: Det gode ved ønsker er jo netop, at man ikke ved om det går i opfyldelse. Og hvem ved ….Måske får I noget i ikke vidste, at I ønskede jer.
Nisserne har følgende rute på søndag den 13. december, det er afgangstiderne, der er beskrevet.
- 11:00 Opstarts sted: Torvet.
- 11:15 Ved Brugsen
- 11:30 Spurvevej v. ud for Finkevej
- 11: 40 Nørgårdsvej v. Parkvej
- 11: 50 Stadion
- 12:10 Ved skolen på Grønningen.
- 12: 30 Plejehjemmet
- 12:50 V. købmanden
- 13:00 V. genbrugsforretningen
Tekst og foto: Ulla Sølvsten