I oktober fortalte vi historien om første spadestik til en ny bådhal hos Tornby Bjergelav. Hallen skal rumme en velfærdsbygning med toiletforhold, baderum, et klubrum med køkken og en afdeling, hvor klubbens fladbåd fra 1880 kan stå under gode forhold.
Den slags ambitiøst nybyggeri er naturligvis ikke gratis, men desto mere lunede det, at tre generøse nisser i dag slog vejen forbi Tornby Bjergelav. Runi, Jesper og Rasmus fra Bjergelavets bestyrelse var nemlig de glade modtagere af en donation på ikke mindre end 495.000 kroner fra Hirtshals Sparekasses Gavefond.
Den opmuntrende gave i form af en stor check blev overrakt af Kurt og Mette fra bestyrelsen i Hirtshals Sparekasses Gavefond og Kim fra Spar Nord i Hirtshals.
Faktisk og velfortjent 🤗👍🎄