Bliver fosteret udsat for nitrat, som findes i vores drikkevand, kan det øge risikoen for, at barnet bliver født med fødselsdefekter. Et nyt forskningsresultat fandt især beviser for, at eksponering for nitrat kan øge risikoen for defekter i øjet.
”Vores resultater bekræfter tidligere forskning, der har dokumenteret fosterskader i relation til eksponering for nitrat i drikkevand. Det åbenlyse spørgsmål er derfor, om de nuværende grænseværdier for nitrat i drikkevandet er tilstrækkelige til at beskytte vores børn,” forklarer professor Leslie Stayner, fra University of Illinois, som er hovedforfatter til artiklen.
Forskerne undersøgte en kohorte på mere end én million fødsler i Danmark og beregnede beregnet nitratkoncentrationer ud fra 130.944 prøver fra drikkevand fra næsten 4000 offentlige vandværker. Niveauerne af nitrat var generelt under de gældende grænseværdier i Europa og USA. Grænseværdien for nitrat i drikkevandet i Danmark er fastsat ud fra anbefalingerne fra WHO.
Stammer fra gødning
Resultaterne tyder også på, at nitrat spiller en rolle for defekter i øre, ansigt, nakke og nervesystem blandt børn født af mødre under 25 år.
”Vi ved ikke, hvorfor moderens alder spiller en rolle i forbindelse med fosterskader, men vi tænker, at det kan være en effekt af andet end nitratforurening, som rygning og luftforurening og derfor tager vi netop dette fund som lidt usikkert,” siger Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet, som står bag det danske bidrag til undersøgelsen
Nitrat er en af de hyppigst påviste forurenende stoffer i vandsystemer rundt om i verden, og stammer primært fra gødning i landbruget. I årtier har nitrat ikke bare haft miljømæssig bevågenhed, men også været under mistanke for at være kræftfremkaldende.
”Disse resultater er særligt bekymrende for områder af verden med intenst landbrug og højere eksponeringer for nitrat, og der er ingen tvivl om, at yderligere undersøgelser er klart berettigede,” siger Leslie Stayner.
Resultaterne af undersøgelsen var stort set uændret, da analysen begrænsede sig til mødre, der ikke havde været udsat for koncentrationer af nitrat, som lå over de nuværende grænseværdier.
Bag om resultatet
Studiet er en kohorte på mere end på mere end en million fødsler i Danmark.
Samarbejdspartnere: Center for Registerforskning, CIRRAU, Aarhus Universitet, University of Illinois, School of Public Health, Chicago, Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
Studiet er finansieret af: National Institutes for Health/National Institute for Environmental Health Sciences grant og Karen Elise Jensens Fond.
Den videnskabelige artikel kan læses i Lancet Regional Health Europe.
