Det er ikke helt ved siden af skiven at kalde No Man’s Name for vaskeægte veteraner ved Musik Under Trappen. De har været en fast bestanddel af vores line-up i mange år efterhånden, og de er skarpere end nogensinde.
No Man’s Name leverer god gammeldags fadøls-rock, med en energi og indlevelse, der gør det stort set umuligt at sidde stille til. Det behøver man nu ikke. Dansegulvet må nemlig gerne betrædes, så gi’ den bare gas.
Glæd dig til at rocke med, når de 5 gutter i bandet performer et brag af en rockkoncert.
No Man’s Name har eksisteret i et årti, men har løbende skiftet besætning og stil hen ad vejen. Der er blevet drejet på nogle knapper, der har gjort at bandet har fået et helt nyt og mere rocket udtryk.
No Man’s Name anno 2023 er Mikael Toldbod: Vokal – Michael Sprøgel: Guitar og vokal – Benjamin Søndergaard Andersen: Guitar og vokal – Frederik Lønsmann Andersen: Bas og Thomas Bormann Matzen: Trommer.