I foråret udkom en spritny single med det lokale band No Man’s Name, som dernæst den 3. august udgiver deres nye album, men allerede tirsdag aften kunne et propfyldt telt opleve sangene ved Musik Under Trappen.
– Bandet blev reformeret i slutningen af 2022 til en ny start. Tavlen blev visket ren, og vi har siden arbejdet intens på at skrive vores egen musik, med inspiration fra bands som AC/DC, Status Quo og andre fra 70’er scenen, fortalte i foråret Michael Sprøgel.
Bandets holdning er herefter, at alt laves autentisk, ingen overdub eller autotune. Det hele skal kort fortalt kunne laves på trommer, bas, guitar og vokaler. Nerven skal kort fortalt kunne føles, hvilket den kunne tirsdag aften.
Taget løftede sig simpelthen på det spritnye telt, hvor gæsterne da også tog overmåde godt imod No Man’s Name opstrammede stil og nye numre, der i dén grad blev leveret med lige præcis intens nerve på Sydvestkajen.
Bandet består af sanger Mikael Toldbod, Michael Sprøgel på guitar og kor, Benjamin Søndergaard Andersen, ligeledes guitar og kor, Frederik Lønsmann Andersen på bas og endelig på trommer Thomas Matzen.
Formentlig blev loftet nok også hængende nogle meter oppe over teltet, mens Ford T rundede aftenen stærkt af på Sydvestkajen.
Følg dem her på Facebook og på hjemmesiden No Man’s Name.
Foto: Jens Kranen Photography.