Vendsyssel Historiske Museum og dets afdelinger er lukket i blandt andet Hjørring, Mosbjerg og Hirtshals. Man kan imidlertid stadig gå på opdagelse i lokalhistorien, hvilket blandt andte kan ske på hjemmesiden hos Vendsyssel Historiske Museum og for de mere nørdede eller til brug ved fjernundervisning via Hjørring Kommunearkiv.
Vidste du for eksempel, at der efter 2. verdenskrig boede flere hundrede tyske krigsflygtninge i Vrå og at et område i udkanten af Mosbjerg under Den kolde krig blev udpeget som massebegravelsesplads? Tjek ind og læs meget mere i kildepakkerne her hos Hjørring Kommunearkiv. Her kan du gå på opdagelse i et væld af originale dokumenter, billeder og film, der viser de store nationale begivenheder, som de udspillede sig her i Hjørring Kommune.
Kilderne dækker udvalgte kanonpunkter og er velegnede til brug i udskolingen og på ungdomsuddannelserne.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum