Som driftsleder holder du til i produktionen, hvor du holder anlæg og maskiner i gang og løser tekniske problemer. Vi forventer, at du har teknisk flair og erfaring med mindre reparationer.
Opgaver
Du tager ansvar for, at vi opnår den daglige produktionskvote og foretager løbende kvalitetssikring.
Du vil bl.a. få ansvar for:
• Planlægning og styring af opgaverne på vores pakkelinjer
• Varetagelse af bemandingen
• Sikring af optimal drift
• Vedligehold af pakkemaskinerne, så de kører optimalt og effektivt
Derudover kommer du til at deltage i modernisering og udvidelse af vores produktion. Vi har planer om opsætning af 2 nye dybtrækkere i slutningen af 2021 og forventer også at udvide med en ny reje produktionslinje i 2022.
Din faglige værkstøjskasse
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men praktisk erfaring fra en produktionsvirksomhed vil være en fordel – gerne som operatør. Det er vigtigt, at du har overblik, men samtidig har fokus på detaljen, så vores produktkvalitet og fødevaresikkerhed er i top.
Derudover forventer vi, at:
• du har erfaring med lignende job – gerne inden for fødevarebranchen
• du arbejder systematisk og er god til at planlægge
• du er løsningsorienteret og ikke bange for at tage ansvar
• du kommunikerer godt på dansk både i skrift og tale
• du har en positiv livsindstilling og et godt humør
• du er fleksibel i forhold til arbejdstider og arbejdsopgaver
• du har truckcertifikat
Vi tilbyder
Nordic Seafood tilbyder en alsidig hverdag i en international virksomhed, hvor åbenhed, humor og godt kollegaskab betyder meget.
Du kan læse mere om os på www.nordicseafood.com
Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter erfaring og kvalifikationer plus pensionsordning og helbredssikring.
Vil du være med på holdet?
Send en skriftlig ansøgning og et CV til job@nordicseafood.com. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og opfordrer til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 23. august 2021. Tiltrædelse hurtigst muligt efter nærmere aftale.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Manager Dorte Bødker på telefon 29 48 98 10.
Kilde: Nordic Seafood.