Opskriften på succes er høje ambitioner på tværs af Regionsrådet, kommunalbestyrelser, virksomheder og sammenslutningen af Nordjyske Erhvervsskoler. Bl.a. med fælles investeringer i flere praktikpladser og nye initiativer på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som er med til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive.
I alt har 1.540 nordjyske unge i 2021 søgt ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, hvilket svarer til, at 25,1 pct. af afgangselever fra 9. og 10. klasse vælger en erhvervsrettet uddannelse.
Og selvom det er et lille fald fra 25,2 pct. i 2020, så har Nordjylland for alvor bidt sig fast på landets højeste niveau. De seneste 3 år siden 2019 har regionen således ligget over den nationale politiske målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang i 2020 vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.
Nordjylland sætter sig højere mål
På landsplan er der bred enighed i Folketinget om, at næste mål er at øge andelen, der vælger en erhvervsuddannelse, yderligere til 30 pct. i 2025. Men det er ikke ambitiøst nok i forhold til behovet for faglært arbejdskraft, mener Regionsrådet i Region Nordjylland. Derfor har de nordjyske politikere sat sig et højere mål på 33 pct. af en ungdomsårgang, så der er fortsat et arbejde, der skal gøres.
Men man hilser de stabile tal velkommen og hæfter sig ved, at der er et solidt grundlag for videre udvikling af attraktive erhvervsskoler i alle dele af Nordjylland, hvor en decentral uddannelsesstruktur er med til at sikre gode muligheder for regionens unge.
– Jeg er utroligt glad for, at så mange unge vælger en erhvervsuddannelse i Nordjylland. Vi har både i dag og i fremtiden brug for mange dygtige faglærte unge mennesker i de nordjyske virksomheder. Med en erhvervsuddannelse er man godt rustet til at indgå i den teknologiske udvikling og bl.a. til at finde løsninger i forhold til mere grøn omstilling. Ligesom man også med en erhvervsuddannelse senere kan vælge at læse videre, siger Ole Stavad, medlem af Regionsrådet og formand for Udvalg for Regional Udvikling.
Stor søgning til teknologi, byggeri og transport
Ligesom på landsplan er der inden for Nordjyllands grænser kommunale forskelle. Højdespringeren er Morsø kommune, hvor hele 35,4 pct. af de unge fra 9. eller 10. klasse har valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse. Også Rebild kommune ligger ekstraordinært højt med en andel på 32,8 pct., og begge kommuner har oplevet en stigning på omkring 3 pct. det seneste år.
I den anden ende af skalaen er Aalborg fortsat den kommune hvor færrest af de unge vælger en erhvervsuddannelse, hvilket er et mønster, som også ses i de store byer på landsplan. I Aalborg kommune har 20,8 pct. af de unge i 2021 valgt en erhvervsuddannelse, hvilket stadig er en pæn stigning fra 19,3 pct. sidste år.
En af de nordjyske uddannelsesinstitutioner, der har fået mange ansøgninger, er Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieskole (HEG), som efter en nylig fusion nu har afdelinger i både Aars og Hobro.
– Vi ser ud til som minimum at fordoble antallet af elever, der starter på en erhvervsuddannelse på vores skole i Hobro, hvor vi bl.a. får elever nok til at oprette en ny uddannelse til Tømrer fra januar 2022. Samtidigt er der rigtig stor søgning fra hele landet til teknologi, byggeri og transport på vores skole i Aars. Her er det ikke mindst vores uddannelser til Entreprenør- og Landbrugsmaskinmekaniker, som trækker elever til fra både nær og fjern, bl.a. fordi vi tilbyder højteknologiske undervisningsfaciliteter og attraktive skolehjemsfaciliteter, fortæller Ulf Givskov Bender, direktør for HEG.
Udvikling er positiv for fremtidens arbejdskraft
Beregninger viser, at Nordjylland i fremtiden vil mangle arbejdskraft med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer fra de såkaldte STEM-uddannelser, hvilket står for Science, Technology, Engineering og Mathematics.
I det lys er den store søgning til særligt uddannelser inden for teknologi, byggeri og transport en positiv indikator for udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Og generelt har Nordjylland et godt afsæt til at fortsætte de seneste års flotte udvikling og også nå fremtidens mål for erhvervsuddannelse og faglært arbejdskraft.
– Vi skal fortsætte arbejdet med at synliggøre de mange muligheder, der er med en erhvervsuddannelse. Og vi skal vise de spændende uddannelsesmiljøer, der er på skolerne og i samarbejdet med de mange nordjyske virksomheder, hvor eleverne gennemfører deres praktik. Virksomhederne har brug for, at over 30 pct. af de unge vælger en erhvervsuddannelse, og heldigvis bliver flere og flere afgangselever og deres forældre bevidste om de muligheder, som erhvervsskolerne tilbyder, siger Lene Kvist, formand for Nordjyske Erhvervsskoler og direktør for SOSU Nord.
Omkring hver tredje elev på de nordjyske erhvervsskoler vælger at tage en EUX. Det er en erhvervsuddannelse kombineret med en gymnasial eksamen, hvor man både bliver faglært og student samtidig. Som færdiguddannet EUX-student kan man enten få job inden for sit fag eller tage en videregående uddannelse.
– Der er ingen tvivl om, at EUX er ved at manifestere sig som et rigtig godt uddannelsesvalg for de unge, der søger en praksisfaglig uddannelse, men samtidig ønsker en studentereksamen, slutter Lene Kvist.