Af Asser Mortensen og Rasmus Prehn
Henholdsvis kandidat til Europaparlamentet og medlem af Folketinget
EU arbejder fornuftigt nok med en række fonde, der bruges til at støtte Europas interesser. Det gælder for eksempel Infrastrukturfonden, Connecting Europe Facility, der styrker udbygningen af infrastrukturen på de mest centrale strækninger, der binder Europa sammen.
Det giver god mening, når vi for eksempel kan søge penge til at udbygge vores vejnet, baglandsinfrastrukturen i vores havne og i forbindelse med udbygning og elektrificering af jernbanenettet.
For at kunne søge penge til infrastruktur kræver det, at området eller strækningen er optaget på det såkaldte TEN-T-net, der dækker de strækninger i Europa, der er de mest vitale for at binde Europa sammen – også med omverdenen. I Nordjylland er for eksempel havnene i Frederikshavn og Hirtshals og vej- og togforbindelsen videre ned i Europa på TEN-T nettet, og vi har stor interesse i at søge penge til opgradering og elektrificering af vores jernbane, vejudbygning på strækningerne og til udbygning af vores vitale havne mm. Derfor pågår der også en konstant politisk kamp for at sikre, at vores vitale infrastrukturelle interesser optages på EU’s TEN-T net. Når nye strækninger opnår placering på TEN-T-nettet, bliver det muligt at søge EU-støtte også til de områder.
I Danmark har vi været gode til at søge EU-midler. Men det kræver utroligt mange kræfter og er ekstremt tidskrævende. En ansøgning kan måske fylde hele 800 sider med højt kvalificeret information, estimater, beregninger og jura, hvilket kan tage adskillige akademiske medarbejdere at skrive over flere måneder. I visse tilfælde har vi i Danmark oplevet, at vi ikke har fået helt den støtte, de har fået i andre EU-lande. Det duer selvfølgelig ikke. Det er uacceptabelt.
Derfor kan vi ikke lade være at tænke på, at de meget ressourcekrævende processer, man skal igennem for at søge EU-midler, kan forhindre nogle i at søge EU-midler, hvorved det skaber en ulighed mellem de i forvejen store og stærke aktører, der let kan søge EU-midler og de små og mellemstore aktører, der må tænke sig om, inden de bruger op til flere årsværk for at udarbejde en ansøgning.
Efter vores mening, må det være de bedste og mest relevante projekter, der opnår støtte. Ikke nødvendigvis de projekter, hvor aktørerne bag har flest ressourcer til at ansøge. Derfor foreslår vi en ny om mere retfærdig ansøgningsproces. Nemlig en såkaldt tofaseproces.
Vores ide er, at man på max tre-fire sider redegør for projektet og fremlægger de vigtigste nøgletal for projektet. På baggrund af disse helt korte ansøgninger foretages så en slags prækvalificering, hvor de bedste projekter vælges ud. Herfra kan man så få støtte og hjælp fra EU-administrationen til at kvalificere ansøgningen yderligere, så den endelige behandling af ansøgning kan foretages på en mere fair og lige måde. Her skal det være projektets kvalitet og relevans, der er i fokus. Ikke størrelsen på ansøgerens pengepung.
Men uanset hvilken ansøgningsproces, vi bruger, er det vigtigt, at Nordjylland igen får en stemme i Europa-Parlamentet, der kan hjælpe med at varetage Nordjyllands interesser på infrastrukturområdet såvel som på alle andre områder.