Nordpilen fra Hirtshals 1 spillede lørdag på udebane i Hjørring og Frederikshavn. På trods af afbud fra et par af de normale spillere på holdet, gik det ganske fornuftigt.
I Hjørring blev det til en sejr på 11-5, og det blev overgået med en sejr på 15-1 i Frederikshavn. Dermed ligger Nordpilen 1 på førstepladsen i rækken med maximum point efter 6 kampe.
Desværre måtte Nordpilen 2 indkassere sæsonens andet nederlag, da de var på besøg i Hou og tabte en tæt kamp med cifrene 9-7. Nordpilen 3 måtte også se sig besejret af et stærkt Hou hold med cifrene 12-4.
Næste runde er 13 April og her skal Nordpilen 1 sammen med Seif møde Nordpilen 2 og 3.