Helt centralt i Ungegarantien står begrebet Positiv Destination. Det handler kort fortalt om, at børn og unge skal have de bedst tænkelige muligheder for at finde den rigtige uddannelse, det rigtige job og det gode liv.
Dermed flugter begrebet også rigtig, rigtig fint med værdisættet hos Nordsøen Fri Fagskole. Derfor var det også en glad Peter Ernst Sundbæk, der kunne fremvise dokumentation for, at skolen nu er garantipartner i Ungegarantien.
Ungegarantiens tre strategiske mål, som er udsyn, indsigt og kompetencer, giver endvidere særdeles god mening i relation til de såkaldte profiler, som kan læse meget mere om på hjemmesiden hos Nordsøen Fri Fagskole.
Med Fagskolen er tovholderne nu oppe på imponerende 170 prisværdige garantipartnere hos Ungegarantien.