En hel uge havde de norske elever til at besøge HTX Hjørring og se, hvordan man går på teknisk gymnasium i Danmark.
De fulgte undervisningen og bød ind så godt de kunne på tværs af den lille sprogbarriere. På trods af forskellige sprog fandt eleverne hurtigt sammen og nye venskaber blev formet. Det kom dog på lidt af en prøve, da et stærkt norske hold slog en kombineret HTX/HHX-hold 4-0. Det var nogle slukørede danske elever, der sagde tak for kampen.
De to norske lærere Kenneth Eidsaunet og Runar Andersen fortalte enstemmigt om en dejlig tur med masser af fagligt og socialt udbytte. De udvekslede blandt andet erfaringer med HTX Hjørrings idrætslærer Rune
Pedersen. Samme Rune Pedersen skal på genbesøg i Norge i uge 6 sammen med 3. g-elever fra HTX Hjørrings idrætslinje, hvor de bl.a. skal stå på ski. Til dette kom en lun kommentar fra Kenneth Eidsaunet om, at de nok skal sætte et skilt op, hvor der står ’Danskere på pisten.’
De norske elevers besøg og det danske genbesøg i uge 6, finansieres af det europæiske program Erasmus +, som netop har fokus på kulturel- og uddannelsesmæssig udveksling i Europa.