Denne eftermiddag har flaget været hejst ved hoveddøren i Erhvervets Hus på Amtmandstoften i Hjørring.
har nemlig haft æren af at byde den norske ambassadør i Danmark, Katja Nordgaard, velkommen, idet hun var inviteret af den norske konsul Birte Dyrberg. Besøget bød på spændende indlæg og dialog om samarbejde, erhvervspolitik og fælles muligheder for Danmark og Norge.
Efter velkomst ved Birte Dyrberg og borgmester Søren Smalbro holdt ambassadøren et oplæg om den økonomiske og sikkerhedsmæssige situation i Norge. Derefter fulgte erhvervschef Ole Bendix fra Business Hjørring med en præsentation om erhvervspolitik og samarbejde mellem Vendsyssel og Norge.
Dagen blev rundet af med programchef Magnus Schönning fra Interreg, der gav perspektiver på konkrete muligheder for tilskud til projekter over grænserne og samarbejde mellem Danmark, Norge og Sverige.