Af Terje Engø
Kystmagasinet
Bjørnar Skjæran og Rasmus Prehn skal først have bilateralt møde mandag aften i næste uge. Så fortsætter de tirsdag med besøg hos flere virksomheder i Hirtshals Havn.
Indtil videre er der ikke offentliggjort noget om mødet i hverken Norge eller Danmark. Sandsynligvis siden det endelige program og indholdet af drøftelserne mellem fiskeriministrene stadig arbejdes på.
Forbudt fiskeri efter gydende helleflynder
Norske fiskere må ikke fiske efter helleflynder store dele af vinteren. Så er den beskyttet. Men danske fiskere ved, hvor helleflynderen gyder, også uden for Jomfruland. Både fiskere og biologer er bekymrede over, at danske fiskere ulovligt forsyner sig med helleflynder, der gyder i den norske zone.
Det er 70 år siden, at Norge stoppede med garnfiskeri efter helleflynder i gydeperioden.
Kystvagten er ifølge NRK gået om bord på fem danske trawlere og kontrolleret fangst, redskaber og rapportering.
– 80 til 90 procent af fangsten bestod af helleflynder. Det er meget alvorligt, sagde Jonny Høgseth, der er fiskeriofficer i Kystvagten til NRK. Han sagde også, at de havde registreret 25 tons helleflynder, som de mener er ulovlige om bord på bådene. Der blev beviseligt fanget 4,7 tons på norsk side.
Ifølge et foreløbigt program for mødet med Danmarks Fødevareminister Rasmus Prehn vil Skjæran tage fat på helleflynderfiskeriet i Skagerrak. Han vil diskutere mulighederne for en fredningsperiode for fiskeriet efter helleflynder på EU-siden i Skagerrak, i lighed med den vi har i Norge.
Vil besøge Hav Line Processing
Skjæran skal sammen med Prehn også besøge Hav Line Processings anlæg. Det er her al laks fra den tidligere omdiskuterede lakseslagterbåd “Norwegian Gannet” losses og pakkes. Da “Norwegian Gannet” stadig opererer med dispensation fra regulativet, er det ikke usandsynligt, at denne situation bliver taget op af Prehn, som formentlig ønsker at øge råvareforsyningen til danske forarbejdningsvirksomheder.
Slagtebåden er meget vigtig for både Hirtshals Havn og danske lakseforædlere, der får friskere råvarer leveret over kajen, end hvis laksen kommer med lastbil. Dette problem omfatter laksen kaldet produktionsfisk.
De danske myndigheder og organisationer har gentagne gange bedt Norge om at tillade eksport af produktionsfisk. Norge har forbud mod eksport af laks med synlige sår eller skader.
Dansk Seafood Association klagede over dette forbud til EFTA-Tilsynsmyndigheden ESA. Men i sommeren 2019 afviste ESA at åbne en sag mod Norge. I 2020 fik Lerøy og MOWI en midlertidig tilladelse til at eksportere produktionsfisk på grund af problemerne med Corona-virussen. De fik så i en periode lov til at sende produktionsfisk til deres egne fabrikker i Europa.
For Prehn er det en glimrende mulighed for at tage fat på forbuddet mod eksport af produktionsfisk. Han har også et kort på hånden, når han eventuelt kan tilbyde at ændre danske fredningsbestemmelser for helleflynder.
Beskyldninger om snyd
Kystmagasinet har også spurgt kommunikationsrådgiver Yngve Angvik i Fiskeriministeriet om kontrol med fisk, der losses af norske fiskerbåde på danseauktioner, eller som sendes i bil til salg på auktion, er et af de hold, der kommer op.
Det vil være et naturligt tema, al den tid seafood-virksomhederne i januar sendte et brev til Skjæran, hvori de hævdede, at der foregik omfattende snyd. Siden sendte Sunnmøre og Romsdal Fiskesalslag et brev til ministeriet, hvor de karakteriserede Fiskerivirksomhedernes brev som et “erhvervspolitisk forslag”.
Helleflynder beskyttelse og kontrol i bytte
Hvis Skjæran skal opgive produktionsfisk, skal han komme hjem med noget. Der kan være tale om beskyttelse af helleflynder og en aftale om at styrke kontrollen med norske fisk, der leveres eller sendes til Danmark. Angvik oplyser til Kystmagasinet, at han ikke er bekendt med anklagerne om snyd, der rejses. Programmet er først klar i slutningen af denne uge, oplyses det.
Besøg på filetfabrikken og havnen
De to fiskeriministre besøger også laksefiletfabrikken Seawell, og de skal have et møde med Hirtshals Havn, hvor der foregår et stort udviklingsarbejde, der får stor betydning for erhvervslivet, især på Skagerrakkysten.
Især fiskefartøjer i det sydlige Norge bruger Hirtshals, når de skal have udført reparationer. Nye anløbsbroer og endnu bedre havnefaciliteter planlægges nu. I dag er der otte daglige anløb for færger fra Norge. Med en udvikling af havnen kan der også komme flere anløb efter større fragtskibe og måske dermed en drivkraft i Norge til at flytte godstrafikken fra vej til båd.
Det endelige program for Skjærans bilaterale samtaler med Prehn og besøg på virksomheder i havnen offentliggøres først nærmere weekenden, oplyses det.
Gengivet med tilladelse af Kystmagasinet.
Link til tidligere artikel
Fiskeriministeren rydder op efter misforståelser hos Fiskeristyrelsen
