I januar afslørede Kystmagasinet, at Sjømatbedriftene (tidligere Norske Sjømatbedrifters Landsforening) havde sendt et brev til fiskeriminister Bjørn Skjæran, skriver det norske Kystmagasinet..
I dette brev blev mange norske fiskere og virksomheder, der i første omgang køber fangster og videresælger dem på danske auktioner, stort set anklaget for snyd. Det kan nu se ud til, at resultatet af brevet bliver øget interesse for at sælge fisk på danske auktioner.
Brevet skabte vrede
Brevet gjorde mange fiskere vrede, som følte sig anklaget for snyd. I fiskerirelaterede grupper blev artiklen om brevet genstand for stor debat, hvor de fleste forsvarede de fiskere, der sender fisk til Danmark. Efter hvad Kystmagasinet har fået oplyst, skal nogle af de virksomheder, der sender fisk til Danmark, være medlem af Sjømatbedriftene..
Der blev senere indkaldt til et videomøde med Fiskeriministeriet, hvor “mistankerne” om snyd blev diskuteret. I praksis blev Seafood-virksomhederne, Surofi og nogle fisk- og skaldyrsvirksomheder, der deltog i mødet, bedt om at lave deres hjemmearbejde ved at dokumentere nogle af mistankerne.
Kystmagasinet har krævet aktindsigt i et brev Surofi sendte til Erhvervsministeriet den 8. februar. Dette brev bagatelliserer beskyldningerne om, at de ikke kender til noget snyd. Til gengæld fortæller de, at de opfatter den henvendelse, Fiskerivirksomhederne stillede til fiskeriministeren for at motivere erhvervspolitikken.
“Forespørgslen vedrører salg af fersk fisk, der landes og sælges primært i Norge og derefter sælges videre gennem en auktion i Danmark.
Vi opfatter henvendelsen hovedsageligt motiveret af erhvervspolitik. Surofi hverken prioriterer eller diskriminerer nogen købere baseret på den type virksomhed, de driver, eller hvordan de sælger fisken brugt. Forudsætningen er, at førstehåndssalg sker inden for gældende regler, og at købere er registreret i Fiskeridirektoratets køberregister,” skriver Surfofi i brevet underskrevet af adm. direktør Sveinung Flem.
I brevet giver Sveinung Flem i realiteten dem, der sælger fisken på auktion i Danmark, et rigtig godt skud: «Den praksis, der er beskrevet i brevet fra Skaldyrsvirksomhederne, har vi relativt begrænset erfaring med fra vores distrikt.
Som vi forstår det, er faktum her, at der er tale om meget driftige og gode fiskere, som også tager sig af fisken bedst muligt ombord ved at sortere og pakke den i kasser med is. Den sælges først til en køber i vores distrikt, som derefter sælger den videre gennem en auktion i Danmark. Dette øger værdiskabelsen i fiskeriet og giver dermed større værdi til distribution til rederi og besætning.
Udfordringen for de almindelige fiskereceptioner er, som vi forstår det, at fisken bliver for dyr for deres forretning, hvad enten det drejer sig om forarbejdning eller fersk fiskeemballage”, skriver Flem.
Surofi har undersøgt danske auktionspriser og de priser, fiskerne får udbetalt i Surofis distrikt. De tal, de præsenterer, vil nok overraske mange, og ikke usandsynligt øge interessen for at sende frisk norsk fisk til danske auktioner.
“Vi har lavet analyser af førstehåndspriserne, da fisk, der i 2021 blev købt i vores distrikt til videresalg på auktion i Danmark, blev betalt med priser per art, der lå fra omkring 20 procent og op til 60 procent højere end kl.
andet salg af frisk fisk.
Med sådanne prisforskelle er det naturligvis svært for fiskeindustrien at konkurrere. Men svaret kan ikke være, at råvarerne skal støttes. I et erhvervspolitisk perspektiv er værdiskabelsen i fiskeriet lige så vigtig som i fiskeriet”, skriver Flem.
De tal, Surofi har fremlagt, viser, at fiskefartøjer afhængig af fangstens sammensætning kan øge indtjeningen kraftigt ved at sælge fisk på danske auktioner.
Kilde: Kystmagasinet.
Link til relaterede artikler
Fiskeridepartementet deler bekymring hos Sjømatbedriftene i Norge
Mistanke om norsk fusk ved salg gennem danske fiskeauktioner
Man skal sanere de mange mellemled. De fleste af de fisk går til Paris og Rom. Er de norske så billigere der. Næh, det tror Jeg ikke.
Der er en række, der scorer kassen uden at lave noget og også sidder på dybt forældede monopoler. Disse er naturligvis afhængige af både tilskud og afgifter fra staterne.
Den yderste pind er altid fiskerne eller bredt set råvareproducenterne. Sådan er det også i land. Dansk malet mel er 26% dyrere end tysk uanset det er samme kvalitet. 2 danske firmaer har monopol. Derfor køber Jeg mel i Aldi, der jo er i konkurrance i bla. Tyskland med køb af mel.
Et andet eksempel. Jeg havde for meget honning at sælge. De ville da gerne i den lokale Brugs men kun give 10 kroner pr bøtte. Selvom Jeg satte det op på deres hytte ville de smække 10 kroner oveni. Målet blev fuldt, da staten fik min honning op til 25 med moms.
Resten blev derfor solgt ved havelågen. Så meget for at støtte det lokale erhvervsliv.
Så man må altså se på forskellen mellem opgraderede fisk og ikke opgraderede fisk i Norge på en sober måde.
Man kunne selv opgradere og selv sørge for alle i Norge ikke behøvede at komme via Danmark.Der er jo intet nyt i, at Norge nærmest tager udgangspunkt i, at fordi de selv har for mange fisk, så skal priserne være lave – hrøm hrøm.
Når Jeg læser om sådanne forhold, så kommer Jeg altid til at tænke på virus i min computer, efeu og myg og mitter; men skarver og sæler er der også.
Klart der skal være fair trade. Men her er der tale om udygtige uproduktive mellemled, hvor fiskeri synes at have en helt anden betydning, end det burde.
Så køb dog dit mel i netto eller fakta for den sags skyld. Magen til smøre skal man lede længe efter. Er komplet ligeglad med om dit honning er fra Norge eller lørslev. For min skyld kan du hælde det i den viruabefængte computer. Vor herre bevares ….