I over 50 år har forskere ved den norske Ims-station overvåget hver eneste fisk, der vandrer op og ned ad elven Imsa i Rogaland. Tallene fra den såkaldte fiskefælde, et registreringssystem ved elvmundingen, fortæller desværre én trist og dyster historie. Det står rigtig skidt til med både vildlaks og europæisk ål.
Hvor man før håbede på bedre fangst og højere udbytte, handler det nu om at redde fiskene fra udryddelse.
Laksen forsvinder – især de store og gamle
Siden 1980’erne er andelen af laks, der vender tilbage til elven efter deres tid i havet, faldet dramatisk. Og især de store, gamle laks, dvs. dem med flest æg og størst avlsværdi, er forsvundet næsten helt.
De nyeste data viser, at overlevelsen til havs nu ligger under 5 procent i de fleste år. Til sammenligning overlevede op mod 20 procent i de bedste år før 1990.
Ifølge forskerne skyldes tilbagegangen især:
- Klimaændringer i havmiljøet
- Lakseopdræt, der spreder sygdomme og lakselus
- Menneskelig påvirkning generelt, inkl. regulering af vandløb
Ålen lider samme skæbne trods modsat livscyklus
Mens laksen fødes i ferskvand og vokser op i havet, gør ålen det modsatte: Den fødes i Sargassohavet og vokser op i europæiske åer og søer, inden den vender tilbage til gydepladserne. Men også åle-bestanden er i frit fald.
Imsa-stationen er en af Europas vigtigste overvågningssteder for ål, og her viser målingerne samme negative tendens som hos laksen. Ålen er i dag kategoriseret som »kritisk truet« i hele Europa, og i Norge har der siden 2010 været totalt forbud mod fiskeri af ål, både i salt- og ferskvand.
Ny trussel: Pukkellaksen invaderer elvene
Som om det ikke var nok, står de norske lakseelver nu over for en ny og helt uforudsigelig trussel: Pukkellaksen (Oncorhynchus gorbuscha), en invasiv art fra Stillehavet, er i fremmarch. I 2023 så man rekordmange individer i elvene, og forskerne frygter en ny »invasionsbølge« i år.
Pukkellaksen gyder i samme områder som vildlaksen og kan forstyrre økosystemerne, sprede sygdomme og konkurrere om pladsen. Men paradoksalt nok er der ikke afsat forskningsmidler til at undersøge konsekvenserne.
»Vi ved faktisk ikke, om den gør skade, men vi frygter det værste,« siger forskningschef Anne Kristin Jøranlid fra NINA.
Hvorfor er det vigtigt for fiskeriet?
For både erhvervsfiskere, lystfiskere og forvaltere er denne forskning afgørende. Viden fra Imsa bruges bl.a. af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) til at vurdere hele laksebestandens status i Nordatlanten.
Danmark er tæt forbundet til disse udviklinger, både gennem vores egne vandløb og som del af et fælles havområde. Hvis de norske bestande kollapser, vil det få betydning for hele regionens laksefiskeri og biodiversitet.
50 års data er et unikt værktøj
Fiskefælden i Imsa er verdens mest detaljerede overvågningsværktøj for laksefisk. Her bliver hver enkelt fisk målt, vejet og genetisk registreret. Det gør det muligt at:
- Spore ændringer i overlevelse og vækst
- Skelne mellem naturlige og menneskeskabte ændringer
- Forstå, hvilke faktorer der presser bestandene
- Der er ingen hurtige løsninger, men uden denne viden ville vi være i mørke.
Red laksefiskene – før det er for sent
Norge har en fjerdedel af verdens vildlaks, og Danmark er også hjem for truede bestande af både ål og havørred. Artiklen fra Imsa viser, hvor vigtigt det er at investere i overvågning og forskning, før arterne risikere helt at forsvinde.
Mange steder bliver fiskeri begrænset, ikke fordi man vil skade erhvervet, men fordi der snart ikke er flere fisk at fange. Og uden datagrundlag, som det man får fra Imsa, ville beslutningerne ellers være rent gætteri.
Kilde: FiskerForum.
