North Shore Surf har vundet caféen tilbage og er klar til at skabe Løkkendariske oplevelser for gæsterne endnu 10 år i Løkken.
Vi troede aldrig på, at Norge Shore Surf havde sin sidste åbningsdag i september. Tværtimod! Efter vores 10-års fejring i august blev vores kærlighed til dette område endnu større. Vores højtelskede gamle café ved vandet er savnet af jer – og vi er klar til endnu mere udvikling ved vandkanten i de nye maritime huse, lyder det fra ejerne i Løkken.
Den nye café står klar den 1. juni, og indehaverne er stolte over at kunne meddele, at de har vundet forpagtningen af “deres” gamle placering. Denne placering har defineret deres forretning siden 2015. Sammen med andre aktører i byen har de udviklet et lokalsamfund, hvor både tilflyttere og lokale har gjort surfboards til en fast del af deres hjem. Løkken er i udvikling, og med de nye rammer vil byen kunne tilbyde autentiske oplevelser med fokus på vores elskede strand og Vesterhav.
– Med de nye rammer glæder vi os til at blive det nye “blå centrum” for vores by og fungere som det moderne klubhus for foreningerne i molelejet. Det offentlige lokale ved siden af caféen bliver “det nye ude-klasseværelse” for skolen, børnehaven og vuggestuen. Løkken molelejet bliver en helårlig åben attraktion, hvor gæster og lokale kan finde hygge året rundt – uanset vejr og vind, lyder det videre.
– Der er dog et lille MEN. Vi er ikke helt i mål endnu. I morgen håber vi på at få styr på omklædningsfaciliteter, saunaer og depotrum til surfgrej og caféen. Disse faciliteter skal vi leje af Løkken Moleleje Foreningen og mødes med bestyrelsen for at drøfte dette. Disse faciliteter er lige så vigtige for os som caféen og ligger i den store nye bygning over for caféen. Det samlede fundament gør, at vi kan være en åben forretning året rundt, tilføjer indehaverne.
Tak for jeres evige støtte og alle jeres besøg i vores tidligere rammer. Vi håber, I vil være med på rejsen og følge udviklingen af vores forretning og byen – som Danmarks fedeste “surf-family-town”🏄🏼
De glæder sig til at se alle den 1. juni på Sdr. Strandvej 18.
Foto: North Shore surf.