For nylig bragte vi den gode nyhed om, at Norwegian Hydrogen vil etablere et stort anlæg til brintproduktion på Hirtshals Havn.
Forleden havde Hirtshals Havn i den anledning besøg af et større hold fra lige præcis Norwegian Hydrogen. Det var angiveligt et kick off for det såkaldte CONVEY projekt på Hirtshals Havn.
I løbet af de næste fem år er alle nemlig ifølge Norwegian Hydrogen klar til at omdanne Hirtshals Havn til en førende model for grønne havne. Centralt i den mission er det banebrydende initiativ til at etablere et integreret brintøkosystem på havnen.
Ved at udnytte vedvarende vindenergi sigter man mod at dekarbonisere havnedriften gennem et nyt netværk til brintproduktion og distribution af samme.
Ikke mindst for alle os lokale bliver det ekstra spændende at følge med i den rivende grønne udvikling, som nu åbenlyst tager fart samtidig med udvidelsen af Hirtshals Havn.
Foto: Norwegian Hydrogen.
Læs mere om det store projekt her
Norwegian Hydrogen etablerer stort anlæg til brintproduktion på Hirtshals Havn