På lørdag den 13. juli er der atter Løkken Koncert med en række topnavne, og Nordjyllands Trafikselskab (NT) har lovet flere busser i år.
– Som reaktion på en del kommentarer om NT’s busservice efter Løkken Koncerten 2023 har vi været i kontakt med NT, som har lovet, at der sættes flere busser ind i år til Løkken Koncerten lørdag den 13. juli, oplyser arrangørerne, Idrætsforeningen G.V.L
Det er en rigtig fornuftig ide at tage bussen, når du skal til årets Løkken Koncert, for så slipper du for at bekymre dig om parkering og promiller.
Alle busser ankommer og afgår fra Løkken Busterminal, som ligger ved SuperBrugsen. Herfra er der cirka fem minutters gang til koncertpladsen.
NT oplyser:
Skal du til Løkken Koncert, som i år afholdes lørdag den 13. juli, kører NT’s busser dig ud og hjem. Læs mere om forbindelserne til og fra Løkken Koncert herunder. Herudover henviser vi til Rejseplanen, hvor samtlige afgange kan fremsøges. https://beta.rejseplanen.dk/
Når du skal ud
Fra Aalborg, Aabybro, Pandrup og Hjørring benyttes rute 71 og 71K.
Rute 71K kører fra Aalborg St. kl. 11.00 og 13.15, og fra Hjørring St. kl. 11.30 og 13.15. På disse afgange er der indsat ekstra busser. Herudover henviser vi til de ordinære afgange på rute 71.
Fra Brønderslev, Stenum og Vrensted benyttes rute 209.
Rute 209 kører fra Brønderslev St. kl. 11.43, 13.43, 15.43, 17.43 og 19.43.
Fra øvrige byer henviser vi til de ordinære ruter, med skift til rute 71 eller 209 i enten Aalborg, Brønderslev eller Hjørring.
Når du skal hjem
Efter koncertafslutning er der indsat ekstrabusser fra Løkken Busterminal i følgende retninger:
Rute 71K mod Aalborg kl. 22.00 og 0.15
Rute 71K mod Hjørring kl. 22.00 og 0.15
Rute 209K mod Brønderslev 22.00 og 0.15
Herudover henviser vi til de ordinære afgange på rute 71, 71N og 209.
Har du spørgsmål angående programmet eller andre praktiske oplysninger så tjek Løkken Koncert.
Koncertprogram 13. juli 2024
Kl. 13.30 Blæst
![Blæst til Løkken Koncert 2 BLAeST 740x389](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2024/06/BLAeST_740x389-300x158.jpg)
Kl. 15.30 Benjamin Hav & Familien
![Blæst til Løkken Koncert 3 Benjamin Hav og familien 1170x350 740x389](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2024/06/Benjamin_Hav_og_familien_1170x350_740x389-300x158.jpg)
Kl. 17.30 Dodo & The Dodos
![Blæst til Løkken Koncert 4 DodoAndTheDodos 1170x350 740x387](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2024/06/DodoAndTheDodos_1170x350_740x387-300x157.jpg)
Kl. 19.30 Magtens Korridorer
![Blæst til Løkken Koncert 5 Magtens Korridorer 1170x350 740x388](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2024/06/Magtens_Korridorer_1170x350_740x388-300x157.jpg)
Kl. 21.30 Nik & Jay
![Blæst til Løkken Koncert 6 NIK JAY 1170x350 740x388](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2024/06/NIK_JAY_1170x350_740x388-300x157.jpg)
Koncerten slutter cirka klokken 23.15, når sidste kunstner er færdig på scenen.