Nu er ialt 46.877 nordjyder påbegyndt deres vaccinationer, mens 19.134 er færdigvaccineret.
På landsplan har 429.887 danskere fået første stik i forsøget på at beskytte dem mod COVID-19.
Det viser nye opgørelser fra Statens Serum Institut.
De fem regioner har udnyttet 97 procent af de modtagne vaccinedoser.
SE, HVORNÅR DU SKAL VACCINERES
Sundhedsstyrelsen har inddelt befolkningen i 12 målgrupper. Befolkningen vil overordnet blive tilbudt vaccination i følgende rækkefølge:
- Personer som bor i plejebolig mv.
- Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
- Personer med alder ≥ 85 år.
- Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
- Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
- Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.
- Personer på 80-84 år.
- Personer på 75-79 år.
- Personer på 65-74 år.
- Personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
- Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.
- Øvrige befolkning, fx segmenteret efter alder.
Kilde: Sundhedsstyrelsen og TV2 Nord.