Af Stein-Erik Linna
Tornby
I dag tirsdag er vi endelig i gang med byrådsvalget, efter en valgkamp der til tider er forekommet ganske beskidt og ikke konstruktiv – specielt i relation til Hirtshals. For os der ikke direkte involveret virker dette træls og underligt.
Den sidste byrådsperiode har overvejende været præget af et ganske konstruktivt og fornuftigt samarbejde i de fleste sammenhænge, f.eks. i det seneste budgetforlig. Der har selvfølgelig været uenigheder om emner som Havbakken, Stoltzes Plads og havnen, men selv tonen i disse har ikke været skingre, og Hjørrings byrådsmedlemmer har normalt kunnet tale pænt til hinanden.
Denne valgkamp har i mine øjne været præget af mere mudderkastning og derfor været mindre saglig end den plejer – specielt i relation til Hirtshals. Flere af de eksisterende byrådsmedlemmer fra Hirtshals, som har været loyale og konstruktive medlemmer af byrådet er jo nærmest “druknet” i mudderet. Og det er “træls” for udviklingen af Hirtshals og hele Hjørring kommune.
Det kan undre mig meget, at en af de mindst konstruktive og mest kritiske nye kandidater ikke en gang har tilknytning til Hirtshals, men til en af kommunens andre byer. Jeg forstår ikke hvad han vil blande sig for. Heldigvis for vores kommune er der nok ikke nogen sandsynlighed for, at han bliver indvalgt.
Jeg glæder mig til, at valget er overstået, og vi kan komme videre. Forhåbentlig kommer vi igen tilbage til et konstruktiv og positivt samarbejde – uanset byrådets nye sammensætning. For nu skal vi videre!
Det er dog nogle mærkelig synspunkter du har! Så en politiker valgt i hjørring stemmer ikke hvis sagen drejer sig om sindal f.eks? Kan du høre hvor tåbeligt det lyder? Nye kandidater må da i sagens natur gerne have en mening om dette eller hint!
Må man ikke have en mening om Hirtshals, hvis man bor et andet sted. Underligt. Handler dette valg ikke om hele kommunen?