Selvom vinden rusker koldt over Nordjylland, er det stadig vådt, når der kommer noget fra oven, skriver TV2 Nord.
Men efter en rekordmild start på november, kan du måske godt begynde at finde vinterdæk og kælken frem i Nordjylland.
På søndag ser det nemlig ud til, at vinterens første snevejr rammer.
– Det er meget sandsynligt at der kommer sne i Nordjylland lørdag eller søndag, lyder det fra TV 2s vejrvært, Jens Ringgård Christiansen.
Men du skal nok ikke forvente at spænde langrendsskiene på til arbejde.
Lille mængde sne
Ifølge prognoserne fra TV 2 Vejret, så giver et højtryk fra det nordlige Skandinavien nemlig så kolde temperaturer, at der søndag eftermiddag kan komme sne eller slud.
Lige over frysepunktet til minus én grad.
Det bliver ikke i knæhøjde, du kan mærke sneen. I følge prognosen falder der ikke mere end fem millimeter.
– Man skal holde sig for øje, at det falder som snebyger. Når nedbør falder som sne fylder det ti gange så meget, så fire millimeter bliver til fire centimeter, siger Jens Ringgård Christiansen fra TV 2 Vejret.
Størst snechance – lidt over 30 procent – er der langs Nordjyllands østlige egne, men det milde efterår betyder dog, at det er en relativ varm jordoverflade, der venter snefnuggene.
Halstørklædet kan du dog godt stramme til mandag morgen for her venter nattefrosten.
Kilde: TV2 Nord.