Ud over selv at have været elitespille har Jesper Korsgaard en årelang udviklingserfaring fra bredden og eliten på håndboldbanen i Hjallerup IF og 15 års erfaring indenfor ledelse som HR chef.
Som kredstræner i Jydsk Håndbold Forbund har Jesper Korsgaard desuden en klar fornemmelse af, hvad der er vigtigt for at udvikle og dyrke de lokale håndboldtalenter her i den nordlige del af Jylland.
– Det er spillerne, der kan gøre forskellen på banen. Jeg skal sammen med Thomas Kjær sikre de optimale rammer, således at spillerne trives og udvikler sig, hvilket er fundamentet for, at de kan præstere optimalt i hver eneste kamp og hente point til Vendsyssel Håndbold. Jeg glæder mig til samarbejdet med spillerne, trænerteamet og den øvrige del af organisationen, siger Jesper Korsgaard om arbejdet hos Vendsyssel Håndbold.
Til daglig er Jesper Korsgaard at finde på UCN, hvor han underviser på Sport Management uddannelsen, så det er med andre ord en assistenttræner med elitehåndbold i blodet og indsigt i professionelle sportsorganisationer, som kommer med på trænerbænken hos Vendsyssel Håndbold.