Nordjysk Pigekor er et traditionsrigt kor, som har eksisteret siden starten af 60’erne. Torsdag aften har der været konstituering af den nye forældrebestyrelse i koret.
Lasse Rosendahl er således blevet ny formand for bestyrelsen og står dermed i spidsen for en bestyrelse med både nye og erfarne kræfter.
– Bestyrelsen er klar til at trække i arbejdstøjet for at bakke op om Nordjysk Pigekor, så masser af sangglade piger kan samles i sangfællesskab, til glæde for både dem selv og alle der får lov at lytte til de smukke toner fra pigerne, lyder det fra Tina Vestergaard, som er bestyrelsens sekretær hos Nordjysk Pigekor.
Pigekoret er et såkaldt firstemmigt kor, hvis repertoire spænder vidt fra klassisk til rytmisk musik og med sange på primært dansk, engelsk og svensk.