Under lørdagens øvelse på Hirtshals Redningsstation havde redderne fokus på den nye SAR bil, som er en Ford Ranger.
Dens mange funktioner samt bilens redningsudstyr blev gennemgået. Teknisk set er bilen udstyret med både radar, plotter og flir, som er et varmesøgende kamera og selvfølgelig diverse radioer som VHF og SINE. Redderne tog også en grundig gennemgang af den lille FRB 14, som er en forkortelse for Fast Rescue Boat.
Øvelsen blev afsluttet med hygge ved stationens grill, hvor Birger i anledning af sin fødselsdag var grillmester og vært ved lækre grillpølser med tilbehør.
Foto: Hirtshals Redningsstation.