Midtbyen i Sindal har længe været præget af mange ledige forretningslokaler. Derfor er det glædeligt at erfare, at på lørdag den 28. oktober klokken 10 åbner “Butik Soldalen” på adressen Nørregade 6, hvor der senest har været frisørsalon.
Den nye butik handler med “Noget for Nogen”, og det er et koncept, hvor butikken køber små partier/restsalg, hvilket betyder, at nogen ting er der mange af og andre ikke så mange. Til gengæld kommer der hurtigt nye og spændende ting til butikken.
Varesortimentet vil bestå af lidt af hvert, brugskunst, legetøj, slik og drikke fra blandt andre TikTok.
På åbningsdagen er Butik Soldalen vært med kage, kaffe og saftevand, og alle børn får gratis en Fidget Spinner.