Bjerg Arkitektur med hovedbase i Hjørring har fået en ny dygtig kollega, Lasse Rosenstand Gram, der skal styrke virksomhedens konstruktørteam i Hjørring.
Lasse er uddannet bygningskonstruktør og kommer især til at hjælpe i brandafdelingen, hvor der er mange spændende opgaver for tiden.
Lasse er nyuddannet bygningskonstruktør fra UCN Aalborg og har haft praktik/studiejob ved Raundahl & Moesby på Danish Crown’s nye hoveddomicil i Randers. Han har blandt meget andet arbejdet med den generelle drift af byggepladen, DGNB certificeringen og brandkontrolplaner.