Joel Haefliger er i dag lørdag den 1. maj udnævnt til midlertidig administrerende direktør frem til næste møde i Vendsyssel FF’s bestyrelse, som mødes i den kommende uge for at bekræfte det.
Joel har arbejdet over 10 år i den finansielle sektor i forskellige positioner, før han kom til Core Sports Capital i november 2020 som ansvarlig for forretningsudvikling. Han er schweizisk statsborger og bor i Zürich. Han har en MBA fra IE Business School.
Lønnen til spillerne og staben
Efter en turbolent tid med manglende lønninger til spillere og stab, og en direktør der fratræder sin stilling, samt en ny til jobbet, er der samtidig nyt fra pengemanden bag Vendsyssel FF.
I en videohilsen fra Ahmet Schaefer, direktør i Core Sports Capital, forsikrer han spillere og stab om, at deres lønninger bliver fuldt udbetalt, senest torsdag næste uge.
– Jeg vil også gerne understrege, at vi har arbejdet hårdt gennem de sidste par dage og jeg er glad for at kunne bekræfte over for jer, i dag, at jeres fulde løn vil blive udbetalt i løbet af næste uge, men ikke senere end torsdag, siger Ahmet Schaefer.
I sin videohilsen udtrykker Ahmet Shaefer også sin bekymring for de udfordringer som Vendsyssel FF står overfor.
– Fodbold er i en krise og vi går meget svære tider i møde. Vi har mange udfordringer på banen, med en masse skader til vores start 11’ere, som har givet os en negativ dynamik. Noget vi langsomt vender rundt, kamp efter kamp.
Til sidst i sin videohilsen sender Ahmet Schaefer denne hilsen til klubbens sponsorer, spillere og fans.
– Endnu engang vil jeg forsikre jer om, at vi er 100% bag jer og vi er ved jeres side i de næste kampe, for at holde vores klub stabil.
Kilde: Vendsyssel FF og TV2 Nord.
Link til tidligere direktør
Direktør hos Vendsyssel FF: Min fratrædelse har hele tiden været planen