– Foreningens rigtig gode formand gennem en årrække, Peter Popowicz, valgte at trække sig umiddelbart efter at have stået i spidsen for arrangementet Jazz i gymnastiksalen i uge 42, oplyser foreningens nye formand Anna Kolind fra Hirtshals.
– Vi takker Peter for hans store engagement og for de arrangementer, der især har været hans hjertebørn: Koncerterne i skolegården, Organic3 i gymnastiksalen, Efter Skoletid og pladebasaren. Tak også for et uforligneligt samarbejde og for at have ledet bestyrelsesarbejdet på bedste vis.
– På bestyrelsesmødet den 30. oktober blev suppleant Jette Aagaard fuldgyldigt medlem af bestyrelsen, og vi konstituerede os i øvrigt med undertegnede som formand, skriver Anna Kolind.
På programmet hos Foreningen Kultur på Tversted Skole den kommende tid er:
Julemarked den 7. og 8. december.
Fyraftenssang i gymnastiksalen den 12.december med keramiker Dorthe Hansen og Anna Kolind.
Vendsyssel Teater på turne den 9.maj 2025 i gymnastiksalen med stykket: ”Den ene og den anden”.
– Og når julemarkedet er slut, lægger vi programmet for foråret. Har du gode ideer, er de meget velkomne, skriver Anna Kolind til foreningens medlemmer.