Soldal Cup er en nystartet håndboldturnering arrangeret af Sindal IF. Turnering var oprindeligt planlagt til afholdelse i dagene før påsken 2020, men grundet Corona er afholdelse først blevet muligt i april 2022. Turnering får besøg af 58 hold fra klubber i hele landet.
Soldal Cup er en turnering for piger og drenge, hvor der er plads til alle. Turneringen er for U9-U17 rækkerne.
Alle deltagende spillere skal overnatte og bespises på Sindal skole, og kampene spilles i Sindalhallen, Tårshallen, Astrup-Sønderskovhallen, Hirtshalshallen, Stendyssehallen samt Tannisbugthallen.
Turneringen har stor opbakning fra det lokale erhvervsliv samt fondsstøtte fra Spar Nord Fonden, Nord Energi Fonden og Hjørring Kommunes Udviklingspulje. Derudover er der stor opbakning fra frivillige kræfter, der bl.a. skal dække vagter på stævnekontor, bespisning, tidtagning, vagter på skoler mm.
Lørdag aften står i underholdningens tegn. Lørdag aften er der showkamp i Sindalhallen mellem et udvalgt turneringshold fra Sindal og Drengene fra Zulu HK.
Zulu HK ledes af tidligere landsholdsspiller Lars Rasmussen, der virkelig forstår at skabe begejstring og sammenhold omkring håndbolden.
For dem der har brug for en pause fra håndbolden, åbner Sindal Svømmehal med et brag af et PoolParty. Uddannede livreddere står klar til at lave festlig aften med god musik, Hawaiistemning og sjove konkurrencer.
Styregruppen for Soldal Cup består af
Rasmus Berg
Martin Jørgensen
Birgitte Lunde
Lars Borup
Jakob Nielsen
Søren Kringelholt Nielsen
Flemming Jensen
Pernille Jespersen
Følg den her på Facebook: Soldal Cup