Den nye Isafold er som tidligere omtalt nu afleveret fra værftet Astillero Zamakona i Bilbao til rederiet, og mandag aften kl. 22.50 blev kursen sat nordover.
Aktuelt befinder det nye fiskefartøj sig i Biscayen ud for den franske kyst. Det oplyses ikke, hvornår man forventer at ramme kajen i Hirtshals, men en gang i den kommende weekend kan være et kvalificeret gæt.
Reder Karsten Mølgaard takker alle de interessenter, der har medvirket til byggeriet, for et godt samarbejde og han glæder sig til at sætte det nye flotte fiskefartøj i drift.
NordsøPosten ønsker Rederiet Isafold tillykke med det nye fartøj og ser frem til, det kommer til Hirtshals.
Link til tidligere artikler