Nu er ledelse og bestyrelse helt færdige med ansættelsesforløbet i forhold til skolelederstillingen i fase 2 på Hirtshals undervisningssted.
Der har ifølge skolecenterleder Rasmus Vørs været et meget kvalificeret ansøgerfelt, med mange kompetente kandidater. Der er på den baggrund over de seneste uger afholdt to samtalerunder, hvor kandidaterne har svaret på utallige spørgsmål, været igennem en personlighedstest og arbejdet med en case. Gennem hele forløbet har samtaleudvalget (som består af fire medarbejderrepræsentanter, tre ledelsesrepræsentanter og én forældrerepræsentant) løbende diskuterede og voteret.
På den baggrund har de valgt at tilbyde Pelle Jepsen stillingen – og han har sagt ja
Pelle kommer fra en stilling som Uddannelsesleder på HF & VUC Nord, og har tidligere været både Ungekoordinator og lærer i Hjørring kommune.
Pelle har en pædagogisk grunduddannelse som lærer og har senere taget en Diplomuddannelse og en Master i pædagogisk ledelse. Han er 43 år og bor i Hjørring med hustru Lise. De har sammen tre børn.
Ledelse og kollegaer glæder sig meget til at byde Pelle velkommen til Hirtshals Skole, hvor han starter den 1. marts 2022.