Der er jule- og nytårshilsner til alle fra Fæstebondeforeningens formand, Agnes Pilgaard, som midt i ærgrelsen over endnu en sæson i coronaen tegn kunne glæde sig over de arrangementer, der trods alt blev gennemført…
Koncerter med Kielgasterne og Fairy Hills og en klassisk koncert med Jesper René blev det til… Børnene kunne blive piloter i deres eget liv eller ihvertfald i deres egen papirflyver i projekt FOLD & FLYV, og ved Møllesøen fandt der en stranding sted i form af fernisering i anledning af, at Claus Ørntofts skulptur INDADVENDT STRANDING blev landet på bredden…
I denne udgave kan du endvidere læse nekrologer over Søren Riisager og Troels Andersen, og formanden for Fondsbestyrelsen Morten V. Petersen ser frem til færre virus og flere gæster i 2022, hvor Peter Duetoft fra 1. januar sætter sig i sædet som daglig leder…
Og så til julegaverne: Gavekort til besøg og kaffe, til overnatninger, medlemskab af Fæstebondeforeningen, forklæder og muleposer, plakater, smykke, og ikke mindst bøger og film om Victor Petersens Willumsen-samling… ring på 2442 2340 og hør nærmere…
Foto: Elling