I kølvandet på PMU’s konkurs mangler Sindal akut en postbutik.
Heldigvis er det lykkedes PostNord at indgå en aftale med Den Glade Blomst, Ved Banen 14, tæt på blandt andre Rema og Superland.
Postbutikken i Den Glade Blomst åbner på mandag klokken 09.30, men inden postbutikken er klar til at servicere kunderne med diverse postekspeditioner, gennemfører PostNord oplæring af medarbejderne i løbet af formiddagen.
NordsøPosten er tilstede ved åbningen og kommer herefter med yderligere detaljer.