Der var glæde og forventning i en fyldt Hjørring Baptistkirke søndag, den 2. oktober, da menigheden bød velkommen til en ny præstefamilie.
Anders Hyldgård, som kommer fra en præstetjeneste i Pandrup, er nu præst på fuld tid sammen med Torben Andersen, som indtil videre fortsat er på 1/3 tid. Familien består af Anders, Helle og børnene Noah, Jonatan og Alma. Menighedsrådet og Torben Andersen bød familien velkommen med hilsen, bøn og velsignelse.
Efter gudstjenesten var der dækket op til velkomstfest i menighedssalen med lækker servering og muntre indslag. Menigheden havde også den glæde, at der denne søndag var besøg af præsteparret og en ung pige fra venskabsmenigheden i Glogow, Polen.
De medvirkede med sang og musik.


