Ny regering skal håndtere dyrevelfærdskrisen i dansk landbrug

Dyrenes Beskyttelse har under valgkampen sat fokus på dem, som ikke selv har en stemme – de mange millioner dyr i dansk landbrug. Nu er valgkampen overstået, og forude venter for partierne de hårde forhandlinger om regeringsdannelse. Danmarks største og ældste dyrevelfærdsorganisation har tre overordnede ønsker til en kommende regering:

• Dyrevelfærdskrisen i dansk landbrug skal løses,
• Klima-omstillingen af landbruget må ikke blive på bekostning af dyrevelfærden,
• Dispensationer fra dyrevelfærdsloven skal tilbagerulles.

”Der er en dyrevelfærdskrise i dansk landbrug. Hver eneste dag dør over 29.000 pattegrise, 85 procent af alle æglæggende høns brækker brystbenet og hvert år sendes over 10 millioner grise på lange, brutale dyretransporter ud af landet. Det er bare nogle af problemerne, men listen er alenlang, og en ny regering kan ikke sidde det overhørig. Landbruget har i årtier haft mulighed for at løse problemerne selv, men nu må politikerne gribe til lovindgreb for at beskytte dyrene. Tiden er løbet fra frivillige aftaler for landbruget,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Et samlet bæredygtighedsprincip for fremtidens fødevareproduktion

Det er ikke kun dyrevelfærdskrisen i landbruget, der skal tackles. Klimakrisen og natur- og biodiversitetskrisen står også højt på listen, men de tre ting skal ikke håndteres hver for sig.

”Vi har haft en valgkamp, hvor klimaet af gode årsager fyldte meget, men klima er ikke det eneste bæredygtighedsparameter, vores fødevareproduktion skal måles ud fra. Dyrevelfærd, miljø og natur er også vigtige parametre i fremtidens fødevareproduktion. Det vil være et selvmål, hvis flere dyr bliver lukket inde i trange stalde i klimaeffektivitetens navn,” advarer Britta Riis.

I stedet skal en kommende regering forme fremtidens fødevareproduktion ud fra et samlet bæredygtighedsprincip, mener Dyrenes Beskyttelse:

”En ny regering bør prioritere en markant mindre animalsk produktion som et middel til at opnå en mere bæredygtig fødevareproduktion, der giver plads til dyr og natur. Hvis vi har færre landbrugsdyr og dermed skal bruge mindre plads på at dyrke dyrefoder, giver det mere plads til naturen, så de vilde dyr og biodiversiteten får bedre betingelser. Men det kan ikke stå alene. Der skal også sættes massivt ind for at skabe bedre vilkår for de mange millioner dyr, som fortsat vil være en del af dansk landbrug.”

Dyrevelfærdsorganisationen er også fortaler for en klimaafgift på landbruget, som understøtter omstilling af landbruget ud fra et samlet bæredygtighedsprincip. Det kan for eksempel gøres ved at tilbageføre indtægter fra en klimaafgift til plantebaseret omstilling af landbruget, samt til landmænd der lever op til en række krav til dyrevelfærd, miljø og biodiversitet.

Stop udhulning af dyrevelfærdsbeskyttelsen

Den 3. juni 2021 vedtog et flertal i Folketinget et lovforslag, som giver statens nye naturnationalparker mulighed for at søge dispensation fra dyrevelfærdslovens krav om pasning og tilsyn. Den mulighed er unødvendig og bør tilbagerulles af en ny regering, mener Dyrenes Beskyttelse.

”Konsekvensen af den nye lov er, at man har udhulet dyrevelfærdsbeskyttelsen. Alle dyr skal være lige for loven, og loven skal gælde ens for alle dyr uanset, om der er tale om udsatte husdyr i naturpleje eller naturnationalparker, eller der er tale om landmænd, der har udsatte husdyr eller dyr på stald. Vi er ikke modstandere af naturnationalparker, tværtimod. Men vi mener ikke, at dispensationsmuligheden overhovedet er nødvendig for at opnå naturnationalparkernes målsætninger, og derfor bør den fjernes af en ny regering”, siger Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelse mener, at de kommende naturnationalparker og rewilding generelt er et positivt skridt for biodiversiteten i dansk natur og for de vilde dyr, der lever i naturen. Husdyr, der udsættes i parkerne som for eksempel kvæg, kan få et bedre dyreliv i områderne end i en stald.

DYREVELFÆRDSKRISEN I LANDBRUGET

Dansk landbrug står midt i en regulær dyrevelfærdskrise, som politikerne bør forholde sig til. Problemerne omfatter blandt andet:

• 85% af alle æglæggende, danske høns brækker brystbenene, formentlig fordi hønsenes kroppe er avlet stadig mindre, mens æggene er blevet stadig større
• Omkring en halv million danske burhøns lever stadig deres liv i bure på plads svarende til et A4-ark plus et postkort uden at se dagens lys
• 3 ud af 4 turbokyllinger kan ikke gå normalt, og nogle falder om af organsvigt, fordi deres krop ikke kan følge med den ekstreme vækst
• Køerne skal yde meget mere. I perioden 2002 til 2021 blev antallet af malkekøer reduceret med 7%, mens den årlige mælkeproduktion steg med 25%
• I 2020 skønnedes kun knap 30% af malkekøerne at komme på græs, hvor de ellers trives bedst. Det tal var 75% i 2003
• I 2021 blev 40.546 ikke-fravænnede spædekalve ned til 14 dage gamle eksporteret ud af landet på ture af over otte timers varighed, hvor de risikerer sult, tørst og udmattelse. Det er 60% flere end i 2016
• Omkring 50 millioner fisk opdrættes årligt i danske hav- og dambrug uden tilsyn med fiskenes velfærd
• Dyreetisk Råd anser hold af mink i små bure som uacceptabelt, da dyrenes velfærd ikke tilgodeses i tilstrækkeligt omfang. Alligevel får industrien lov at starte op igen til årsskiftet
• Hvert år slagter eller eksporterer danske svinebønder over 30 mio. svin. Det er kun 1,2%, der har adgang til udeareal
• Ca. hver tredje svinebesætning får indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser i Fødevarestyrelsens årlige kontrol
• Der dør nu over 29.000 pattegrise om dagen, når de dødfødte tælles med. Det er flere end nogensinde før
• Hvert år kastreres ca. 17,5 mio. pattegrise med skalpel eller tang, og nye tal tyder på, at op mod halvdelen af dem ikke får bedøvelse
• Til trods for at rutinemæssig halekupering er ulovligt, får over 95% af alle smågrise klippet halen
• Over 14 mio. smågrise bliver hvert år eksporteret levende til udlandet til fjerne destinationer som Polen, Italien, Rumænien og Kroatien
• So-dødeligheden er på over 16 %, hvilket er rekordhøjt
• Fire ud af ti søer får mavesår
• Et slagtesvin på 100 kg har kun krav på et areal på 0,65 kvadratmeter svarende til gulvarealet i en lille brusekabine
• Knap 1 mio. danske søer tilbringer 20% – men for manges vedkommende op til 40% – af deres voksenliv fastspændt mellem tremmer uden mulighed for at vende sig