Det er tydeligvis ikke uden en vis stolthed, at det er lykkedes for indehaverne Camila Andersen og Thomas Topholt at ansætte Andreas Winther, som man derfor fra den 6. maj kan møde hos Topholt & Andersen på Vendelbohus.
Andreas Winther kommer oprindeligt fra Aabybro i Nordjylland, men har stået i lærer på Bryghuset Vendia i Hjørring og Brøndums Hotel i Skagen. Han har da også en brændende passion for mad, vin og musik, så når du ikke finder ham i restauranten, byder han sikkert op til dans i byen, når det hele åbner op igen.
Andreas Winther har efter læretiden som tjener arbejdet og samlet erfaring fra steder som Ruths Hotel i Skagen, Dyvig Badehotel og Restaurant Bloom i Aabenraa.
V